|
| Det kan ske, at vi pludselig bliver standset midt i det, vi til daglig anser for selvfølgeligt. Med ét slag afbrydes hverdagenes almindelige følgen efter hinanden, og tilværelsen vælter - ingenting er, som det var før. Den fremtid vi ventede, er der ikke - en helt anden fremtid tegner sig pludselig: det vi regnede for selvfølgeligt, viser sig ikke at være selvfølgeligt. |
| I, Hanne og Sune og Malene, så frem til at jeres datter og søster skulle komme til verden. For længe siden mærkede du liv inden i dig, Hanne, og senere mærkede også I andre at et nyt, lille liv voksede derinde i det varme mørke. Amalie Leonora voksede i jeres bevidsthed; jeres forventninger tog mere og mere form, I forberedte jer, I glædede jer, I sang for hende. - Indtil forrige mandag. Da væltede det alt sammen; hjertet slog ikke længere, og med dét gik dat andet også i stå. Forventningen døde, glæden visnede, forberedelserne var med ét slag uden mening. |
| Amalie Leonora så aldrig den verden, der ventede på hende og glædede sig til hende. Og I så aldrig hendes blik, I hørte aldrig hendes stemme, jeres spændte, åbne sanser blev snydt for alt det, de havde forberedt sig på at tage ind. I lærte hende ikke at kende, og hun lærte ikke jer at kende. I stedet for at møde et nyt livs fylde, blev I lukket ind i en ufattelig og urimelig tomhed. Det er meningsløst - spørger vi hvorfor, får vi ikke noget svar. |
| Når hverdagens stille selvfølgelighed sådan pludselig bliver brudt; når døden rammer så brutalt og så nær ved os, kan det ske, at vi ligesom kan blive smittet af døden. For som sygdomme kan smitte, sådan kan døden det jo også, på den måde at vi kan blive grebet af fortvivlelse. En fortvivlelse, som vel kommer af, at vi føler os - og ikke bar føler os, men er - så magtesløse: vi vil ikke miste, men vi mister alligevel. Men Gud, som har skabt alt, hvad der er til - og som også har givet os vores liv - han er livets Gud, som ikke vil, at vi skal gå rundt i livet som levende døde. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at stå på livets side og vise fortvivlelsen bort, når den kommer - den fortvivlelse, som er en smitte fra døden, og som kan true med at tage magten over os, så vi helt bukker under for den. Det er godt at I andre er med her i dag. Det er godt, at I er der for Hanne og Sune og Malene, og det er jeres pligt som kristne mennesker også at være der i fremtiden; at hjælpe dem med lige så stille at fylde tomheden igen med gode ting. |
|
Amalie Leonora er hos Gud nu, det har vi lov at tro.
|
|
|
|
|
