|
| Så oprandt dagen for begravelsen. Vi havde en stille og rolig formiddag, faktisk sad vi til sidst og bare ventede på, at klokken ville blive 12.30, så vi kunne køre til kirken. |
| På vejen skulle vi forbi blomsterhandlen for at indkøbe 3 almindelige røde roser til kisten, langstilkede var ganske simpelt for store i forhold til min forestilling om den lille kiste. Der var et par kunder før os i blomsterhandlen, og ekspedienten havde mere end god tid. Følelsen af panik blev mere og mere overvældende; Tanken om at komme for sent til sit eget barns begravelse var kvælende. |
| Da vi ankom til kirken kunne vi konstatere, at mange af bilerne var kendte, og at der var mødt mange op. Netop da vi træder ind i kirkerummet og får øje på kisten begynder jeg at tapbløde. det var meget skræmmende at mærke al det blod, og samtidig bryder jeg totalt sammen i gråd; Den lille bitte lille kiste, med min lille datter, med alle mine drømme, alle blomsterne, der var mange. Det var meget, meget smukt og meget, meget rædselsfuldt. |
| Ceremonien var meget smuk, præstens tale var helt rigtig - den kan læses her, det eneste jeg absolut ikke brød mig om, var da vi nåede til jordpåkastelsen, hvor præsten under ritualet selvfølgelig siger de rituelle ord "af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du genopstå". Jeg viste i forvejen, at lige den del ville jeg ikke bryde mig om, for hun kom ikke af jord, men af kærlighed! |
|
Det hele blev sluttet af med, at Sune bar kisten ud af kirken, ud til rustvognen. Aldrig, aldrig håber vi nogen sinde at opleve noget lignende. Så blev der krammet, og de, der skulle videre, tog videre. Rustvognen fulgte vi ud af indkørslen, efter at den var blevet fyldt med alle bårebuketterne. Vi fik sagt tak til præsten for den smukke tale og prædiken og inviteret følget på kaffe, hvorefter vi tog til Regatta Pavillonen. Vi var flere end de forventede 25, men det blev klaret med en hurtig opdækning, brygning af ekstra te og kaffe og småkager til dem, vi var for mange.
|
| Malene tog med min søster og svoger hjem, hun ville blive leveret tilbage til Bagsværd dagen efter, hvor søster, hendes børn og vor far og frue ville komme til kaffe medbringende kage. Resten af resterne af følget tog med os hjem, hvor vi drak mere kaffe, øl og sluttede af med pizza. |
| En af de værste dage og den værste uge i vort liv var overstået. En dag vi aldrig vil glemme, men heller ikke kan huske. Vi talte med mange uden at vide, hvad der blev talt om. På ydersiden en pæn dag, på indersiden: Kaos. |
|
|
|
|
