|
| Graviditeten var en normal om end besværlig graviditet med en del småskavanker; En fibersprængning i maven, et hold i ryggen, og blodtrykket drillede - læs; Var i en periode for højt - hvilket gav anledning til roligt regime 3 uger før barsel, et par dages indlæggelse samt nogle ekstra kontroller, Et par ekstra scanninger fik jeg med på vejen, først for at kontrollere, at moderkagen havde flyttet sig med op og gjort en normal fødsel mulig, og senere for at kontrollere at guldklumpen havde vendt sig og lagt hovedet nedad, hvilket hun heldigvis havde. |
| Den sidste scanning var en uge før det, der skulle vise sig at blive det sidste jordemoderbesøg; hjertet slog lystigt og der var ingen tegn på, at vi skulle andet end glæde os - jeg havde det ganske pragtfuldt og den sidste kommentar på min efterhånden noget overtegnede vandrejournal blev "Alt vel" |
| Sorte mandag startede med et helt ordinært rutinecheck på fødeklinikken, hvor jordemoderen ikke lige kunne finde hjertelyden, men den havde drillet så mange gange, så det skabte ingen umiddelbar panik, en anden doptone blev prøvet, stadig ingen bonus, CTG'en blev hevet frem og hjertelyden forsøgt fundet med denne lidt kraftigere lytter, men nej. Herefter gik turen til fødegangen til en scanning, hvor verdens mest stille billede viste sig på skærmen, som et månelandskab i naturtekniske udsendelser i TV; Der var absolut intet liv - det lille hjerte stod helt stille. |
|
|
|
|
