|
| Fødslen er her beskrevet frit fra leveren - uden skelen til fødselsjournal eller den 'kliniske rigtighed'. Jeg har ganske enkelt valgt at beskrive oplevelsen, som jeg oplevede den. |
| Vi ankom til hospitalet ved 23-tiden. Kl 23.30 da jeg følte mig parat til det og efter en del samtale, fik jeg lagt en stikpille op. Det var en til særlige-tilfælde-stikpille, som jeg bare skulle ligge stille med i 20 minutter - før jeg igen kunne bevæge mig. Særlig, fordi der jo ikke mere var noget barn at tage hensyn til. Der gik end ikke 20 minutter før veerne begyndte at rulle. Havde besluttet mig for epidural, da jeg ikke ønskede at blive sløret af morfin - jeg var blevet lovet bedst mulig smertelindring, og der var frit valg på alle hylder. |
| Kl. 03.00 bad jeg om epiduralen, og vi blev flyttet ind på en fødestue - og epiduralen blev lagt kl. 04.30, noget gik dog galt her, så jeg fik aldrig fuld smertelindring, der blev af flere omgange fyldt godt efter uden fuld effekt - vi fik dog sovet en smule. Senere blev vi flyttet til en anden stue med eget toilet, da jeg stadig selv var i stand til at gå på toilettet. |
| Ved vagtskiftet om morgenen kom vicechefjordemoderen og fortalte, at de havde tilkaldt en døgnvagt til at følge mig, jeg blev så glad, så glad da jeg så, at det var jordemoderen, som havde scannet mig i uge 18 og 30 - og som jeg synes så godt om. |
| Veerne havde godt bid, kom i klynger af en 5-7 stykker uden pause, så en pause og så en klynge igen, men jeg åbnede mig meget, meget lidt af dem, så der kom ve-drop på, havde jeg før befundet mig i helvedes forgård, så kom jeg nu i helvede. |
| På et tidspunkt ved en indvendig undersøgelse gik vandet, jeg skulle tisse - og sad derfor op, vandet var grøn-/brunplumpret og mindede om noget man ellers lukker ud, når man har ræsermave. |
| Klokken 16.00 om eftermiddagen havde der også været anæstesi-vagtskifte, så jeg blev her præsenteret for en ny læge, som fyldte på, men mente at epiduralen skulle lægges om, da den værende tydeligvis ikke havde effekt nok - han ville vende tilbage om én time, så vi kunne lægge den. Ve-droppen blev skruet op - og jeg røg lukt i det sortest tænkelige helvede. Føj, hvor gjorde det dog inderligt ondt. Jeg fyldte mig med lattergas, men havde de vendt mig ryggen, havde jeg sku hængt mig i et eller andet - det var ganske simpelt for ondt. Omsider fik vi fat på både anæstesilægen og hans sygeplejeske, en ny epidural blev lagt og jeg fik en rigtig, rigtig god smertelindring, blundede lidt og droppet blev skruet op, og op - og op - og op, da kl. var blevet 20.30 var jeg igen begyndt at kunne mærke min krop mere end rart var, blev undersøgt og var nu 7 cm åben, ikke helt godt men barnet var også begyndt at komme ned mod udgangen - og det var godt sagde den vidunderlige jordemoder. Jeg fik ekstra krudt fyldt på, og freden sænkede sig atter. Kl. 20.45 kom noget velset familie ganske kort forbi. Jeg var ikke helt tilfreds med niveauet af fred, som påfyldningen havde givet mig, så jeg bad Sune hente jordemoderen, så jeg kunne blive hjulpet. Gæsten blev sendt hjem, og jeg blev undersøgt; Var nu helt åben og næste ve var da også en presseve - omend en svag en. Nu skulle hovedet så stille og roligt presses ned indtil, vi begyndte det rigtigt hårde arbejde. Efter at bøjlerne blev sat på varede pressefasen 1 times tid - det gjorde ondt, ondt, ondt og ondt. Jordemoderen arbejdede for, at jeg ville tage mindst mulig skade, men jeg kunne bare ikke få hovedet ud - noget nær en evighed stod hovedet, så man kunne se hårtoppen, jordemoderen har senere fortalt, at det er meget normalt, for førstegangsfødende, at det som her tager en times tid at presse barnet ud, hvad jeg kunne tænkes at bruge den oplysning til som andengangsfødende, har jeg siden tænkt en del over. Endelig, kom hun ud. En yndig lille pige på 3.750 g og 54 cm - eneste umiddelbare fejl var, at hun var død.... |
| Det tog et døgn, hvor jeg var helt nede på bunden at vende, men det var samtidig også en meget smuk oplevelse - vi fik al ønskelig hjælp og opbakning fra hospitalet. Efterfølgende blev vi indlagt på gyn., hvorfra vi dog onsdag eftermiddag valgte at tage orlov, vi fik ganske simpelt hospitalskuller. |
|
|
|
|
