|
| Efter fødslen havde jeg de samme ømme oplevelser af kroppen som andre gravide, man vralter, er øm i syningerne og har ikke lige vænnet sig til kroppens nye proportioner, men det har nu været til at leve med. Værre har det været at jeg har haft en fornemmelse af, at min krop på bagsiden (ryggen, bag på overarmene og på baglårene) har været grå og sandpapirsagtig. Relativt kort efter fødslen bad jeg Sune om at nusse mig på ryggen med lidt olie, da jeg følte at det ville kunne afhjælpe den grå oplevelse. Der, hvor han nussede, blev kroppen igen hudfarvet og blød, dog vendte den grå fornemmelse i nogen grad tilbage igen, for dog at blive mindre og mindre for til sidst helt at forsvinde, men det var en meget underlig fornemmelse. |
| Kropsligt havde Sune og jeg et stort behov for at være tætte, og jeg glædede mig til vi igen kunne have seksuelt samkvem, da jeg havde stort behov for den intimitet, som kan ligge heri. Det var ikke fordi jeg havde den store lyst til sex, det var intimiteten i akten, jeg så frem til. |
| Ca. 3 uger efter fødslen gik jeg pludselig helt i panik ved tanken om at genoptage et seksualliv, hvordan ville det gå? Jeg kunne overhovedet ikke få øje på, at jeg igen kunne tænkes at blive et seksuelt væsen, hvordan ville jeg kunne gennemføre at elske med min kære mand; Panikken væltede op i mig, og jeg måtte bruge et par dage på at bearbejde den tanke - som jo også var sandheden, at det der sidst havde været mellem mine ben, det var et lig! Efter at have talt med mig selv nogle dage om den kendsgerning tog vi "tyrene ved hornene" og forsøgte os med masser af tålmodighed, glidecreme og gode intentioner - og det gik faktisk forbavsende godt. |
|
|
|
|
