Amalie Leonora - Børneværelset
Børneværelset var næsten færdigt, det havde stadig den grimme grønne farve fra dengang jeg brugte det som kontor, men farven er en rasende behagelig farve at opholde sig i. Oprindeligt var det tanken, at der skulle males om, men inden ville vi flå den gamle tapet af, da det var sådan et rum, som tidligere beboere havde lappet lidt på med forskellige typer af savsmuldstapet- jeg havde så bare valgt den dovne løsning og tværret noget grøn farve ud på den – og dertil havde jeg så valgt at male paneler og radiator blodrøde (retfærdigvis skal det hertil siges, at de matchede min kontorstol).
Nuvel malet og tapeseret om blev der altså ikke, for først fik jeg en fibersprængning i maven, som satte mig en del ud af spil - og siden hold i ryggen, som satte mig endnu mere ud af spil, Sune, den stakkels mand, skulle så foruden at sørge for, det han plejer at sørge for, også sørge for, at det jeg plejede at yde i familien blev ydet, så ressourcerne til også at ordne vægge var der ikke, så vi valgte en light-løsning; Indkøbte stencil med bamsemotiver og farver, som vi blandede til rimeligt samme blodrøde farve som panelerne, og så duppede Malene og jeg bamser - det var faktisk et rasende hyggeligt projekt.
Et puslebord, som passede til vore forventninger, havde vi ikke kunnet finde, så vi havde købt nogle MDF-plader efter mål til puslebord, 1 hylde under og 3 over, som vi malede med en halvblank maling med samme farvekode som de grønne vægge, under bordet skulle være gardin, det var endnu ikke blevet syet, men stoffet var indkøbt og indfarvet, så det gik tone i tone med vægge og plader.
Til opbevaring på hylderne havde vi valgt blå plastikbokse, som havde samme farve som den futonsofa, som vi havde arvet inde fra Malenes værelse, til denne og en kurvestol, som sammen med en kurvereol udgjorde basismøblementet - læs; Husets overflødige møbler - havde jeg indkøbt blodrøde og en blå pude, en blodrød plaid og en blå ammepude
Puslepuden var grøn med elefanter og den grønne tone passede forbilledligt til resten af alt det grønne. Puden lå på hylden under puslebordet sammen med badekar, ammeindlæg, en pakke bleer, hovedhalefad, et arsenal sutter, blå håndklæder og lignende måske nødvendige effekter. Oven på puslebordet lå alt det lånte tøj, renvasket og klar til brug - jeg havde endnu ikke fordelt det på hylderne, for jeg havde ikke lige kunnet overskue, hvorledes det mest handy blev anbragt. Der lå også et par lånte legetæpper og et legetæppe, vi havde fået som gave.
I reolen lå et par bøger om børn og børnemassage, der stod en ghettoblaster og børnebøger, nogle før duplo-klodser, der lå en lille lyserød og lyseblå bold og der stod en kurv med de bleer, som var kommet som prøve fra Libero og Pampers. Over reolen slangede sig en slange, som var impulsindkøbt i Ikea, fordi den var grøn og sikkert kunne være vældig morsom at lege med.
Der var også blevet plads til en kurvevugge, som vi havde lånt, i den lå boxetten, som vi havde lejet i starten af november for at være sikre på, at den var hjemme, så vi kunne bringe vort barn sikkert hjem fra hospitalet, og ovenpå boxetten lå en pose med en babydyne, hvorpå der var lagt et helt hvidt nyt, vasket og nystrøget betræk på, lige klar til også at komme med på hospitalet, når tid var.
............ Vuggen er afleveret tilbage, boxetten ligeså, betrækket er taget af dynen og begge dele er pakket væk. Det lånte tøj er pakket sammen og leveret tilbage til ejermændene. Der er syet gardin af det indfarvede stof, så man ikke som det første får øje på badekaret, håndklæderne og puslepuden. Sutter og bleer er foræret væk til mødre med levende børn, og en del af ammeindlægene blev brugt, da mælken løb. Værelset er blevet et venteværelse - det venter på vort næste og forhåbentlig levende barn ..................